Drager? ~ Arason.

Det er aften og der er tæt pakket i Winterholds kro, The Frozen Hearth, er næsten fyldt op af de beboer i Winterhold der stadig bor der, efter Det Store Kollaps. Udenfor er det holdt og det sner kraftigt, tæt på snestorm, og månen er højt på himlen.
_________________________________________

"Og så skal du bare folde her... og her... og der..." Den lille altmerpiges små fingre foldede erfarent og elegant på det røde papir. "Pas på med at folde det præcist. Ellers bliver det sjusket."

Der sad en ældre nord foran hende, imens han prøvede at følge hendes bevægelser med papiret. Hun havde meget øvelse, og han havde garanteret ikke brugt hans hænder på den måde før, så man kunne nemt se forskel på deres papirer. En stor del af kroens andre gæster sad og lænede sig diskret hen over deres borde for at følge med i hvad der skete hos altmerpigen og nordens bord. De sad såmænd bare og foldede drager.

Pigen tog et sip af den kop der stod ved siden af hende, godt fyldt med mjød. Hendes stemme var lidt højere end den plejede, men hun var ikke ligefrem fuld. "NEEEEIJ!" grinede hun, og skubbede til ham med sin lille hånd. Det var ikke engang nok til at få den store mand til at vippe. "Mere til venstre! Ellers kan den ikke flyve lige!"

Arason var på vej mod winterhold eftter at have høret at der var set en ny drage i skyrim hans skridt blive gengik i gaden han forsætte op mod winterhold 20 dage havde han gåede han var ved at være virklige træt i det han komme ind i winterhold sætte han kursen mod the frozen hearth han åbnet døren imens han komme ind Råbte folk at han skulle lukke døren hvilket han gjorde hans hætte dækket hans ansigt i det han gik op til baren besdte han om noget mjød hvilket han fik så gav han værten pengene og bestilte et værlese da sagde kroejerne at det var første dør på venstre hånd han gik hen og sætte sig ved et bord hvor der ikke var nogen

Casta havde svært ved at styre sin nysgerrighed, og hun løftede blikket da nogen kom ind i kroen. Hun kunne ikke se hans ansigt særlig godt, på grund af hans hætte, så det gjorde hende endnu mere nysgerrig. Hun lænede sig lidt til siden for bedre at kunne se ham.

"Hvad så nu?" spurgte norden og viftede med sit røde papir. "Nemt nok, bare fold den på midten, grib fat i vingerne og træk den ud." Hun rystede med hovedet så det lange, platinfarvede hår flagrede til alle sider.

han tog sig en tår af sin mjød og kiget sig omkring der var et par sykker der stigert på ham imens han kiget sig omkring han trak sin hætte ned hvor man så kunne se hans blonde hår i det han smilte for sig selv nu begyndte folk at snakke i steden for at stigere på ham hansn hånd gled ned til sin skede hvor sværdet var imens han spændt grebet om den hvem som helst her inde kunne være fra the darkbrother hood og han ville ikke blive slåede i hjel uden nogen grund

Da manden træk hætten ned, og viste at han var en hel almindelig nord, mistede Casta interessen for ham. Selvom der var et eller andet ved ham der tiltrak sig opmærksomhed, var han ikke ligefrem... spændende.

Hun tog fat i hvert hjørne af sin figur, og trak i papiret indtil den blev pustet op - og tadaa, foran hende stod der nu en miniaturedrage i rødt papir. Norden foran hende kopirede hendes bevægelse, men han havde problemer med at folde den rigtigt ud. Casta var blevet træt af at folde papir. Hvad skulle hun så lave, indtil snestormen lagde sig?

han smilte for sig selv da barden begyndte at synge the age of Oppression imens han sang med på "ALL HAIL TO ULFRIC! YOU ARE THE HIGH KING! AND IN YOUR GREAT HONOR WE DRINK AND WE SING!" sange han med et smil sammen med de andre nord imen han hørete med og sang med dem

Casta fik et utilfredst ansigtsudtryk, og gav slip på sin drage. Den susede på noget luft, indtil den landede på gulvet og blev trådt på af en nord. Nu var der kun et fladt, rødt stykke papir på gulvet. Men hun var ligeglad. Det var ikke spændende længere.

"Vil du ikke spille en anden sang? Noget om the Dragonborn måske?" Hun vendte sig om på stolen og satte sig på knæ. Barden stoppede langsomt med sin sang, og var ved at finde ud af om han skulle gøre som pigen sagde.

da blive arason lidt irterne og rejste sig op og sagde til barden " spil the age of Oppression igen" sagde han ttil barden imens de fleste nord gav ham ret barden stod lidt for at finde ud af om det skulle være pigens ønske eller nordenes imens da sætte arason sig over ved pigen "the dragon born comes det er ikke lide hvad vi ville tænke på med at dragerne angreber os især nu når the dragonborn ikke er her længre" sagde han til hende med et surt blik i det han gik over til hans egne bord

Casta var fuldstændig uenig med norden. "Det er da nu hvor dragerne kommer tilbage, at vi har brug for the dragonborn!" Casta rakte tunge af den irriterende nord, og vendte sig tilbage imod barden. Hun holdt hænderne op foran sig, og elektricitet begyndte at gnistre igennem hendes fingre. "Vær sød at spil The Dragonborn Comes." Selvom hun var et barn, og hun lød sød, så havde hun rettet en stråle af lyn imod barden, og hvis han ikke gjorde som hun sagde, ville hun skyde ham ned med den. Det fik ham i hvert fald i gang: "Our hero, our hero, claims a warrior's heart..." Casta rettede blikket hen på den stædige nord. "Bare rolig, the dragonborn skal nok komme tilbage."

han føns af det sisdte hun sagde i det han gik gik over
og gav barden nogen penge for at holde op med at synge
i det han gik op og fik noget mere mjød

Casta kunne ikke lide den stædige Nord. Han skulle da i hvert fald ikke bestemme hvad hun ville høre og hvad hun ikke ville høre! Helt ærligt...
Hun gad dog ikke i gang med at slås, især ikke når hun stadig var så tæt på kollegiet. De ville snart opdage at hun var væk, og hvis hun kendte Wickhart godt nok, så ville hun snart begynde at lede efter hende. Til den tid ville Casta godt være langt borte. Men så længe der var snestorm, kom hun ingen vegne.
Hun pillede ved sin Julianos-halskæde og lænede sig tilbage i stolen med et muggent ansigtsudtryk.

Han smilte for sig
selv hun var åbenbart magikere
han gik over til hende for at undskylde
sin opførsel hun var jo kun et barn han smilte og gik over til hende
"det må du undskylde" sagde han med en sød stemme i det han gav hende et glas mælk
hvis hun nu var tørstig

Han smilte for sig
selv hun var åbenbart magikere
han gik over til hende for at undskylde
sin opførsel hun var jo kun et barn han smilte og gik over til hende
"det må du undskylde" sagde han med en sød stemme i det han gav hende et glas mælk
hvis hun nu var tørstig