En stikkende fornemmelse begyndte at opstå i den venstre håndflade. Den blev værre og værre, og til sidst blev det til knive der førte bladene hele vejen fra skulderne og ned til hånden. Da fornemmelsen var nået helt ned til fingerspidserne, stoppede det, og en ny og mere kontrollerende følelse blev skabt. Varm følelse. En meget varm følelse. Gnister og ild kom til syne i hånden, og Lerexus smilede. Han havde en massiv kraft i hænderne, som han kunne fyrre af når som helst. Varme flammer opstod fra albuen og ned. Han havde nu ladet op. Han tog sigte imod en trænningsdukke og holdte det. Han slap kraften løs og en inferno af ild susede igennem den iskolde luft. Da den ramte dukken udbrød der en eksplosion og kun de forkulede rester stod tilbage. Alt dette skete på kun 4 sekunder.
"Sikke en ekstraordinær udførelse af en fremragende Fire Bolt" Sagde Adrienne og klappede et par gange i hænderne. "Jeg mener der gik jo ikke engang ild i dukke. Den blav bare..Destrueret!" det sidste sagde hun med store øjne, og det blev tydeligt at hun elskede sit fag.
"Men det er ikke godt nok!" råbte Lerexus og knyttede næverne. Han kunne aldrig få nok og havde øvet sig hele livet på at gøre ilden kraftigere. Han vidste ikke hvornår det var godt nok, men lige meget hvad kunne han altid forstille sig en større og varmere ild.
Adrienne så bekymret på mandet som for nyligt opsøgte hende.
"Du vil simpelthen have mig til at lære dig hvordan man ødelægger hele byer på én gang? Skabe en firebolt på størrelse med Winderholt?" sagde hun lavt og nærmede sig den forkullede dukke.
Lerexus nikkede langsomt med et glimt i øjet.
"Jeg beundre din pasion, men det vil tage en livstid" hviskede og kiggede ham dybt i øjnene som havde hun taget et greb på ham. Der stod de så i en tid indtil hun slap grebet og passerede ham.