Med sækken slæbende hen af jorden, kom Mirabelle raskt hen ad landevejen. En beskudt hjort havde været for langsom til at løbe fra hende, og var nu hendes Dagens fangst. Den var tung, men Mirabelle var sund og stærk, så hun kunne sagtens få den fremad.
Det eneste der bekymrede hende, var om hun overhoved kunne nå den nærmeste by i tide. Solen var ved at gå ned, og det blev snart mørkt. Hvem ved ikke hvad der kom frem ved mørkets frembrud. Sikkert ulve, banditter eller værre (spriggans).
Solen var gået ned, og skoven var helt mørk. Skovens dyr og insekter gav sig til, at gide lyde fra sig, men det var ikke alt. Mirabelle nåede det ikke, og nu var hun helt alene i mørket. Det døde dyr i sækken var begyndt at lugte lidt fælt. Det ville snart lokke vilde dyr til, men det værste var nu, at der ikke var en by i sigte.