Navn: Azariel
Fulde navn: Azariel Uriel Zerachiel.
Kælenavne og aliaser: Aza, Uriel, bone breaker, quik step, lucky boy og Azi
Køn: mand
Alder: 23
Race: Breton
Gruppe/Job: han arbejder sammen under Companges i whiterun, og er en dell af ''the inner cirkle'' som består af: Skjor,Farkas,Vilkas og Aela
men har spurgt dem tilladelse til at rejse lidt rundt for at tjekke om rundt omkring i skyrim,
så officielt er han medlem, men uoficielt er han halvt om halvt.
Født: High Rock
Bor: Falkreath, på en kro, men rejser for det meste rundt i skyrim.
Politisk status: neutral, krig interessere ham ikke så forfærdelig meget, dog kun hvis der er penge i det.
Øjne: mørke grå øjne, med lidt grønt inden i.
Hår: brunt hår
Højde og vægt: 1.96 høj og vejer 84,7 KG
Kendetegn: hans rustning, og hans arm skinder, han har tidligere været soldat for imperiet, men sluttede det for 1 års tid siden nu.
Beskrivelse af udseende: man siger at billeder beskriver mere end 1.000 ord.
Faceclaim: ingen, fandt det via google, men beder pænt folk om at lade vær med at vælge billedet
Personlighed: han virker venlig, og taler lige frem, men pis ham af og du får tæv, eller i hvert fald vil han ikke virke så venlig, men han er for det meste meget toldmodig, og resten finder man ud af hen af vejen
Likes: natten, månen, dagen, interesser hos hercine, samt en god jagt er noget han elsker, også en kvinde til at varme natten.
Unlikes: Talmor, white gold kontrakten som sluttede krigen, bortvisningen af Talos.
Svagheder: at blive overasket, gør det muligt for modstanderen at sætte ham direkte i chock, og trængte steder, samt indelukket med ild over hovedet.
Styrker: tæve løs og være den store bøf som tæver dem der ikke lytter til ham. han lader fleste gange sine næver tale for sig.
Baggrundshistorie: Azariel blev født i en lille landsby i High Rock hvor hans familie levede roligt, han blevet fra taget der fra af sin unkle som red med ham til cyradill hvor han lærte at trænne og slås men kom i hærren hos imperiet og blev udstationeret i skyrim som 13 årig, han arbejdet som tjener i solitude for high king Torygg som stik i rent dreng, og bragte beskeder for ham til de forskellige by adel, hans første sted var Riften hvor efter han skulle ride med besked til whiterun, og der efter fortsatte turen rundt i skyrim, han lærte så småt forskellige smut veje, og metoder til at undgå større dyr, han nåede at sende sin sidste besked, hvor han kom tilbage i en alder af 22 og så sin konge blive udfordret til duel mod ulfric jarl af windhelm, han skyndte sig til arenaen for at se kampen, han har aldrig nogle sinde set 2 mennesker slås til døden, og slet ikke 2 royale, men da kongen stod og skælvede mens et brøl fra ulfric kom, det var som om at det var torden omkring himlen, mens himlen roligt gav ekko for den enorme masse råb han kom med, og der spærede han øjne op, han havde aldrig i sine dage oplevede dette, og det var da han oven i købet næsten lige havde fået fri fra sin tjeneste overvejde han jo at tag hjem, men opgav det lige så snart han så ulfric komme med den enorme masse kraft, mod kongen og han stod bare og rystede, det var som om at det var ren magi, dog rejste ulfric sig og jog et sværd igennem hans bryst og kampen var over, nogle imperielle startede med at råbe mordere, og nogle råbte ulfric længe leve, jeg stod og stivnede, jeg havde aldrig i mit liv oplevede noget ligne, men at se en mand på knæ og vente på sin dom, oven i købet for resten af befolkningen, blev dette noget af et syn, dog løb ulfric da han stormede afsted mod porten og jeg nåede kort at skimme portvagten som åbnede porten for at gøre sin pligt, men han lukkede desværre den forkerte ud, og dette har så været begyndelsen på denne upstående krig, som har raserede i så langt tid nu, men jeg rejste til whiterun, og spurgte farkas om at blive en del af Compangion hvor det tog mig 4-5 uger at blive en del af The Compangions, hvilket jeg følte mig stolt over at være, hvor jeg efter et par måneder og dage gik, hvor her nu er gået et år har jeg været hos The Companions i lidt over et år nu, men jeg arbejder dog i Falkreath, men de sender mig breve en gang i mellem hvis der er nogle som har brug for nogle gode gammel dags tæv, heh men nu har du bidt i mig længe nok, til at høre min lange og kedelig historie.
udover dette kendte jeg aldrig dragekrigeren som slagtede Alduin, dog oplevede jeg kort i helgen det første møde med Alduin, som ikke var det bedste syn, da jeg skulle sende en besked til general tolius, fordi jarlen i solitude bedte mig personligt om at overakke hende en besked til ham, men oplevede til skræk denne drage, og så igen ulfric storm cloak stikke af, i alt den forviring. men jeg så dog et glimt af en redguard blandt rebellerne som flygtede ind i tårnet, og mere så jeg ikke til hende, da dragen angreb, men hun kunne da umuligt være denne, drage krigere.
Familie: ved ikke om de stadig er i live, men jeg håber det, dog tror jeg at de er hos Talos og de otte hellige guder.
Udstyr: det som i kan se på avataren og som er på denne liste(i tilfælde jeg skulle havde over set noget)
Våben: 1. skyforge tohånds sværd
1. stk, kniv ved bælted,
5. stk kaste knive
Rustning: skulder plade rustning,
samt en sort jern plade på kroppen,
en let sort hætte til at eventuelt dække sit hovede,
læder bælte, sorte læder sko med metal på,
også plade rustning på lår og knæ,
klasse for armor: Medium metal rustning
Kampstil: bruger for det meste hans skyforged våben
som er lavet i whiterun's smedje, det er et hårdt metal som han bær på ryggen
og med sig for det meste, udover dette har en et belte at normale små knive til
at kaste med hvis det blev nødvendigt, samt en lille evne til at lave flammer,
men det kræver at han bruger enorm meget koncentration til at lave bare en
lille flamme.
Relationer- Spoiler:
Kæreste:
venner: Brýn, Mirabelle
Fjender:
Bedste ven:
Rival:
Blood Søster/Bror: