Musik og mjød ~ Azariel

Det er omkring aftenstid og The Bee and the Barb, Riftens kro, er tæt på at være fyldt. Masser af forskellige mennesker fylder stolene og der er liv og glade dage. Som sædvanligt er solen fremme, men luften kølig. Udenfor er alt farvet orange af den nedgående sol.
________________________________

Alting var som det plejede i Brýns liv. Hun stod i et hjørne af kroen og spillede på sin fløjte. Hendes fingre dansede hen over det slidte træ. De blev nød til at arbejde hurtigere end andre fløjtespillere, på grund af hendes manglende finger. Men hun spillede præcist så godt som nogen anden, tifingeret, bard. Hun var lige så kendt for sit hurtige spil, som sit gode humør og sine blå øjne.

Keerava gik og serverede hende og Talen-Jeis specielle drikke. Brýn stod og blinkede til Marcurio, lejemagikeren, der tik hang ud på kroen. Sapphire, en anden af Brýns tyvevenner, var godt fuld og lattermild, for en gangs skyld. Alt var som det plejede.

Brýn forlod hjørnet og slingrede rundt omkring bordene. Hun spillede stadig videre - muntert. Hun lod langsomt og elegant sin spinkle krop dumpe ned på et tilfældigt bord, hvor der sad en mand. Ved nærmere syn så han krigerisk, men rolig ud. Brýn havde dog mere travlt med at se på kanden med mjød, end på ham.

azariel sad inde ved kroen med sin kande med mjød, han nyd musikken men smilede lidt, han lod blikket rundt og nærmede sig kroens vært, en gammel argonian som vært, ikke dårligt efter hans mening, men at trække en fra et land fyldt med død virkede ikke som et godt sted, men så igen, alle havde rettigheder og muligheden for at være, han lod blikket ved siden af sig da maven satte sig, normal plejede azariel ikke at blande sig i folks foretninger men maven havde han hørt rygter om, og om hun ville tilkalde eller ikke tilkalde The Dark Brotherhood var hendes beslutning, men hun skulle ikke klemme ham ned som en eller anden hund ''så, maven hvordan går foretningen?, og foresten, jeg skulle hilse fra din gamle veninde i whiterun'', maven kiggede lidt mistroisk på manden som sad ved siden af hende, men da han nævte hendes veninde's navn virkede hun mere rolig, ''foretningerne går som de skal, så længe at hver anden forholder deres dele af aftaler, men er der nogle spicelle grund til at du forstyre mig?'' azariel kiggede på hende med et løfted øjen bryn, ''ikke blot at bringe en besked fra en gammel veninde'' azariel lod et brev fra hans bryst plade, som godt nok var lidt svedig men det var vel bevaret for at sikre ingen ville falde mistanke ''din veninde mente at dette ville være best, spicielt med disse forskellige fraktioner som vil vide dette, og hvad end grunden til at din veninde har betalt så høj pris for at en af companions skulle overække dig denne er ukendt for mig, men dette er hellere ikke noget jeg interessere mig i, hovede sagen er at du får hendes brev, og det er godt nok for mig, og foresten, nogle vidre besked til hende?''

Maven kiggede mistroisk på brevet og lod 2 fingere på brevet som var ret ilde lungtende af sved, men stadig godt nok til hende efter at havde overlevet the rat way, hun smilede lidt ''du har gjort din del, og her er lidt til hjem turen, og ikke bruge dem alle!'' hun lod 200 septims i hans hånd som lå i en pose ''200 septims skulle være rigeligt for hjemturen, også lidt for dit besvær for at bringe mig dette der fra''

Azariel smilede let ''tak maven, det er en ren fornøjelse at møde dem'' han lod bliket tilbage mod kroens vært og tog en slurk af sin mjød, hvor efter han vændte sig om og kiggede på den unge pige som spillede musik, hun så ikke dårligt ud i følge ham selv, og tænkte at hun måske kunde lære at kende..

Det så godt nok ud som om Brýn havde travlt med sin fløjte, men i virkeligheden var hun mere interesseret i den samtale der udspillede sig imellem Maven Black-Briar og en ung mand ved et af de andre borde. Det undrede hende at de ikke flyttede sig til et lidt mere privat sted til en udveksling af breve. Det kunne jo så let... forsvinde. Især når man befandt sig i Riften. Maven måtte være blevet lidt uforsigtig og dumdristig på det seneste, siden hun var blevet Jarl. Brýn snuppede et krus med mjød fra bordet, sippede lidt til det, sprang ned fra bordet, og begyndte på en ny vise.

Imens hun dansede langs bordene holdt hun øje med Maven. Kvinden forsvandt op af trappen til kroens loft, hvor hun måske skulle møde nogen. Brynjolf, måske. Det var ikke til at sige. Måske gik hun bare op for at nyde sit eget selvskab. Men så længe hun blev her, havde Brýn tid til at fange hende når hun kom tilbage. De to kendte ikke hinanden personligt, så hun ville ikke tage nogen risiko ved at 'tilfældigt bumpe ind i hende' og stjæle det brev der åbenbart var så vigtigt. Hun smilede for sig selv. Måske skulle hun udspørge den mand der var kommet med brevet? Hun kendte ham ikke, men han var i hvert fald ikke en helt almindelig kurer.

Lederet hvislede da hun skubbede sin fløjte ned i etuiet på sit ben. Koppen drejede hun rundt i hånden da hun satte sig ned på den stol Maven lige havde rejst sig fra. "Du ligner en mand der vil betale for en drink." Hun smilede skævt til ham.

maven smilede let hvor efter hun rejste sig, og allerede når hun var kendt for både have the dark brother hood og the theif guild i sin magt, ville dette jo ikke være noget problem, så teknisk set kunne ingen helt røre hende, han kiggede roligt på maven og nikkede til afsked ''det har været en ære at sende dette brev maven, og jeg skal forblive her 2 dages tid hvis endnu en besked skulle blive vidre sendt'' maven nikkede ''det ville være best, så giver de jo mig tid til at tag god tid, det er godt, du forstår sandlig at vise respekt'' hun smilde let og rejste sig og gik ud mod markets centrum, hvor efter døren bag hende lukkede.
azariel smilede let og tog en slurk af sin mjød da han så hende da hun satte sig, han kiggede roligt på hende og hørte hendes spørgsmål ''tjo, det kan let arangeres'' azariel lod blikket på aragonian tjeneren ''1 fad mjød mere tak!'' han lod en hånd rejste sig for at signalere til aragonian, han lod blikket tilbage på hende ''du er hende skjalden som spiller fløjte, imponerende, er du måske udlært ved barts college i solitude?'' han smilede let og kiggede lidt undersøgende på hende, hun så ellers ret pæn ud. . .

Brýn fulgte utilfreds Maven med øjnene da døren smækkede bag hende. Hun måtte anstrenge sig for ikke at bande og tiltrække sig opmærksomhed. Lige så snart hun nåede hjem til sit hus, ville hun være helt umulig at få fat i. Men det skulle hun nok få styr på.

Hun smilede muntert til ham, og støttede sin hage i hånden. Hun betragtede ham imens han signalerede til Talen-Jei. Han var breton. Muskuløs og høj. Højere end hende, i hvert fald. Han var tungt bevæbnet, og så ud som om han ikke ville få besvær med at svinge det ellers meget imponerende sværd. Det var garanteret et skyforgesværd.

"Nej," svarede hun og betragtede ham, med de havblå øjne. "Jeg har lært af min far. Og mig selv." Hendes far havde været på bardernes kollegie, men ikke hende. Det havde der heller ikke været brug for.

Brýn lænede sig længere ind over bordet og lagde hovedet på skrå. "Du ligner en companion?" Det lød mere som en konstatering end et spørgsmål. Hun viste at han var en companion, men hun viste ikke om han var en del af Cirklen.

azariel smilede let, og kiggede roligt på hende ''jo jeg er skam fra companions'' han lod blikket roligt på hende ''foresten, mit navn er azariel, og dit?'' han smilte let og kiggede roligt over mod Saphire, hun virkede anspændt men dette måtte vel være hendes sag, han lod blikket tilbage på pigen og ventede hendes svar. . .
*hmmm hun virkede nu meget sød, af en kvinde at være, selv om jeg dog ikke har fået hendes navn at vide endnu* han kiggede roligt rundt omkring, folk sad og drak deres mjød i fred mens andre snakkede, og de 2 aragonier arbejde på halvt tryk

Hun smilede svagt da hun fik ret. Hun elskede når hun gættede rigtigt. "Mit navn er Brýn!" Hun rakte hånden frem imod ham med et strålende smil. Imens vippede hun lidt rundt med det krus hun fik rakt af Talen-Jei.

Brýn rettede kort og diskret sin opmærksomhed imod Sapphire. Hun gjorde et hurtigt kast med hovedet imod døren, hvor Maven lige var gået ud, inden hun rettede opmærksomheden imod companionen igen.

"Har du været i Riften på grund af arbejde? Burde du ikke side i Jorrvaskr og drikke med de andre legendariske krigere?" Hendes hoved hang igen skævt ned imod hendes skulder, imens hun så muntert på ham og pillede ved sit krus.

Hun ville meget gerne vide hvad det havde været for et brev han havde givet til Maven, og hun ville gøre en hel del for at finde ud af det, men der var kun lutter naivitet og munterhed at se i hendes øjne.

han smilede lidt ''tja. . . at side der hjemme og drikke er ikke alt, at få et par hug er noget som er sjovere'' han tog imod hånden og hilste pænt, ''at være en del kampe lære man af sine fejl, men de to brødre, farkas og vilkas er nogle man ikke kan lade vær med at blive inspirert af, også selvfølgelig den næst komanderende skjor, men jo jeg arbejder lidt rundt omkring, at være sende bud er ikke lige frem en af dem, men jeg gør skam gerne den ære i at overække brevet til en adel i skyrim, uanset hvem det er tag jeg gerne æren i at overække brevet til hende maven personligt, men nok om mit arbejde, hvad er deres? for at arbejde som skjald tjener man vel ikke helt ind på'' han lod hvile roligt på brýn men et let smil var på hans læber

Brýn så fascineret på hans store hånd, da hendes forsvandt ind i den. Hun sendte ham et svagt smil, og lyttede med hovedet på skrå. Jo, hun kendte godt Vilkas og Farkas. Ikke personligt, men hun havde hørt rigeligt om dem. To interessante brødre. Den ene stærk som en bjørn, den anden meget klog. Men hun nægtede dog at tro på at Vilkas var klogere end hende. Pff.

"Var det et vigtigt brev du gav Maven Black-Briar?" Det lykkedes hende kun at lyde en lille smule nysgerrig.

Hendes smil forsvandt en smule da han spurgte om hendes job. Havde han set hende på et job? Næppe, hun blev aldrig opdaget. Hun så en smule mistænksom på ham. "Hvorfor spørger du? Synes du ikke at jeg er god nok som bard til at forsørge mig selv?"

''hold nu op, med den musik du spiller, og at forsørge sig som bard fungere perfekt, hvis man altså arbejder fast inde hos forskellige byer, men du lyder mere som om at dit hjem er her, men nu til deres spørgsmål, jeg ved ikke hvilke brev maven har fået, det eneste jeg ved er at det er fra en veninde hun har i whiterun, mere behøver jeg ikke at vide, og så længe hun er jarl her i byen tag jeg det som en ære, uanset hvordan hun har fået magten'' han lod lidt bide mærke til hun prøvede at undgå hans spørgsmål men smilede stadig ''men jo alle gode skjalde kan tag vare på sig selv, men ikke alle har mistet finger som skjald, men at spille så hurtigt som dem er imponerende'' han smilede roligt og kiggede afventende på hendes reaktion . . .

Hun lyttede lidt utilfredst til hans svar. Det var ikke lige det hun havde håbet på at han ville sige. Hun kunne aldrig huske om det var den gamle Battle-Born eller den gamle Grey-Mane der havde været venner med Maven, men det gjorde heller ingen forskel. På den anden side kunne det vel bare være hel almindelig veninde-snak. Men det var bedst at være på den sikre side.

Hun sukkede, som om han lige havde fået hende til at besvare det mest hemmelige spørgsmål i hele Tamriel. Så lænede hun sig ind til ham, som om hun skulle til at fortælle noget meget, meget hemmeligt. "Jeg var en forfærdelig tyv da jeg var mindre." hviskede hun. Så lænede hun sig tilbage med et smil og drak lidt af sit mjød. "Men det er jeg ikke længere!" Hun løj ikke. Hun var en ganske glimrende tyv.

azariel smilede lidt ''så du havde ingen sans for ære den gang, men ja alle har hver deres oplevelser og fortid'' han kiggede ned i sit krus ''selv om nogle minder og fortidens forglemmelser er best at glemme'' han lod igen blikket på hende med et let smil ''men tag dig ikke af min negative holdninger, tyv eller ikke tyv, det gør ingen forskell hovede pointent er at modtage de 8 hellige guder'' han lænede sig lidt frem for at hviske lidt ''men hvis det stod til mig var der stadig 9'' han lænede sig lidt tilbage og smilede ''Tiper Septim var en stærk kriger, selv i high rock respektere vi ham, for han var en kendt leder den gang, og det mener de tidligere blades også, men de er også snart helt glemt, og ingen ved helt hvad der blev af dem gennem The Great War, men nogle mener at de stadig lever den dag idag, men hvem ved måske gør de, måske ikke, alt hvad jeg ved er at Aldmer Dominion jagere dem som om de tog blades som en slags pæst'' han smilede lidt og kiggede rundt ''hvis du skulle vælge mellem guderne hvem ville du så vælge?'' han lænede sig roligt tilbage og smilede let, han nyd hendes selskab, det var hyggeligt og samtidig beroligende, på trods af at hun var en tidligere tyv, men om hun stadig er den dag var han ret ligeglad med, så længe hun holdte sig fra hans penge pung så slap han for at skulle brække hendes arm for det. .

Hun fik næsten ikke dårlig samvittighed ved at lyve til ham om hendes fortid som tyv. Men det betød jo ikke noget. Hun kom nok aldrig til at møde ham igen. Men... der var stadig noget der fik det til at suge ubehageligt i hendes mellemgulv. Hvad var det? Samvittighed? Det ord havde hun ikke tænkt på i mange år.

"Jeg er enig! Talos længe leve!" Man kunne sige meget om Brýn, men diskret var hun i hvert fald ikke. Når hun var på jobs for lauget var hun altid diskret, men om dagen? Det var som om hun var fuldstændig ligeglad med hvad andre tænkte. Og var det hun måske også. Hun løftede sit krus og gjorde mine til at skåle med krigeren foran sig. Hendes smil var så stort at det truede med at flække hendes ansigt i to dele. Det var lang tid siden hun havde haft en god samtale og et krus mjød med en rigtig kriger. Hvis man så bort fra Farkas. Og Vilkas. Og... ja, hun var på god fod med de to, og de fleste andre mænd med forstand på stål.

Da han spurgte hende om guderne, så hun ud som om hun oprigtigt tænkte sig godt om. "Jeg hælder lidt imellem Talos og Kynareth," Hun blinkede sigende til ham. "og Dibella."

Hun havde hørt om dem som udførte 'Dibellan craft'. Hun var trods alt lidt rundt omkring i Riften. Men den type var ikke lige hende. Hun var ikke kræsen med hvem hun tog med i seng, men... ingen af the Divines havde noget at gøre med hendes aktiviteter dér.

azariel smil forsvandt da hund råbte så alle kunne høre hende, han rystede på hovedet og smilede ''du er ikke bange for Aldmer Dominon hva?'' han smilte mere og mere, hun havde ret i at aldmer dominon ikke var dem man frygtede meget i dette land, men nord var vel også kendt for at være jern næven i imperiet, han lod blikket roligt rundt for at tjekke hvor meget opmærksomhed hun havde skabt, men alle så ud til ikke at interessere sig for det, som om at det bare var normalt, i cyradil ville en af dem storme ud og tilkalde vagten, men riften virkede til at være en ret så indelukket by. . . dette kunne vist også være derfor at man lod sig forblive i skyrim...

Brýn så ned i sin halvtomme kop med en lavmælt grinen. "De elvere kan sgu bare komme! Det er ikke første gang jeg har stået ansigt til ansigt med de magtsyge væsner." Hun undlod bare at nævne at deres sidste møde havde endt i at halvdelen af hendes hår var blevet brændt af. En meget pinlig hændelse. "Desuden hænger de ikke særlig tit ud omkring Riften. Man kan måske se nogen i Solitude, men her? Njaaah."

Hun lænede sig mageligt tilbage i stolen og tilbage ud over ryglænet, så hendes ryg gav et lille knæk fra sig. Dog smilede hun stadig veltilpas. "Ja, De Ni er gode nok, men dem ser vi jo aldrig hernede. De har garanteret travlt med sig selv. Men de daedraske prinser, derimod.." Det var overraskende at hun nu sad og snakkede religion sammen med en af the companions. Tja, ikke alle dage kunne jo være ens.

Hun tænkte først og fremmest på Nocturnal, men der var jo uanede mængder af de skøre væsner. Som companion måtte han jo også kende til Hercine, så daedraerne burde ikke være helt ukendte for ham. Men der fandtes mennesker der ikke var på god fod med daedraer, så dem burde man ikke tale alt for højt om. Det kunne jo være at de selv hørte en.

azariel smilede roligt, hercine var en gud for jagt, han havde dog aldrig oplevede ham i virkeligheden, men drømmene opsøger han azariel, flere og flere gange mærker han sin sjæl ved side om side med jagt guden hercine og jager med de dyr som de kan finde, dog længtes azariel lidt efter sovengard, men den tid er ikke hans endnu. . .
han kiggede roligt på hende ''alle prinser er både gode så vel som onde, de eneste som bliver taget for neutralle er azura for sort elverne, der efter har vi hercine som er kendt for de almene jagere omkring skyrim, også den sidste hvis navn jeg uheldigvis har glemt, men hun er kendt for et stort had til alle former for døde mennesker eller væsner som har rejst sig, og ses derfor som neutral god, men har de nogle set statuen af azura? det er et syn udenlige tro mig.''

Brýn rystede på hovedet og trak næsten undskyldende på skuldrene. "Jeg har desværre aldrig set en rigtig helligdom, jeg har kun været i Solitudes kirke." Hun løj kun en lille smule. Den statue af Nocturnal der stod i lauget var vel ikke ligefrem en helligdom. Og hun havde desværre aldrig mødt Lady Luck, men håbede heller ikke at det ville ske i den næreste fremtid. Det overnaturlige skræmte hende en lille smule, selvom hun ikke ville indrømme det. "Jeg kan dog levende forestille mig Azuras helligdom. Dunmerne er jo helt vilde med hende!" Brýn var en intelligent kvinde, men lærd var hun ikke. Hun kunne ikke lige huske navnet på prinsen der var imod de udøde, men hun viste godt hvem han talte om. Noget tæt på Meridia, sikkert.

Hun rettede sin opmærksomhed og de havblå øjne imod ham, over kanten på sit krus. "Hvordan er det at være kriger for the companions? Er du bundet meget til Jorrvaskr, eller bestemmer du selv hvor din rejse går hen?" Hun havde selv engang stået foran den mægtige bygning i Whiterun, men hun havde ikke turde gå ind og prøve at blive rekrutteret. Det ville alligevel aldrig have fungeret. Hun var ikke... krigeragtig nok. Hun passede bedst i lauget, lige meget hvor meget hun ville ændre det.

han kiggede smilende på hende, men det forsvandt da han havde brug for at slappe lidt af i ansigtet, og kiggede roligt på hende ''jo jeg lever lidt her og der, men når mine brødre kalder, kommer jeg, og et ophold rundt omkring skyrim i 2 til 3 dage er ikke så slemt, når man har sine søskende og sin familie i Jorrvaskr til at være der for en, er det som at være hjemme når man er der, der er ingen familie jeg hellere vil ha, for den familie er bygget på tillid og ære, mere kan jeg ikke bede om og jeg ønsker hellere ikke at spørge om mere end det'' han kunne ikke lade vær med at lade et let smil på læben ''men hvad med dem? bor du så her på kroen?'' han kiggede lidt undersøgende på hende om hun boede her eller ikke gjorde. . .

Hun gengældte blidt hans smil, da hun støttede kinden i sin hånd. Hun så ungdommelig ud. Næsten som en lille pige ude på ballade. Det måtte være på grund af det korte hår eller de store blå øjne. Eller måske det muntre ansigtsudtryk. Imens han talte betragtede hun ham og indprintede alle hans detaljer i sin hukommelse. Hans mørke hår, hudens tekstur, skægstubbene, hans øjne.

Det slog hende at han beskrev sin 'familie' præcis som hun ville beskrive lauget. Jorrvaskr og cisternen lignede garanteret hinanden mere end man skulle tro. Der blev nok bare drukket mindre i lauget. Hun forestillede sig lidt the companions som nogle hygge-gutter når de var i deres hovedkvarter. Men det var tyvene vel også.

"jeg bor også ved noget... Familie," Hun smilede ved tanken og kastede et diskret blik hen imod Sapphire. De to var som søstre. Den slags søstre der skændtes om alting og river hinandens hår af ved givne lejligheder. Bryn elskede alle i lauget. De var hendes nye familie. De var ikke lige så gode som hendes far til at forstå, men de var et godt alternativ.

han smilede roligt''hvordan er din familie så?'' han kiggede med rolige og lidt nysgerrig øjne på hende,samt lod blikket kigge rundt, der virkede så stille i kroen, selv om der kom mennesker ind og ud af kroen, enten for at drikke, eller for få et kort sted at sove, det varede ikke længe før en præst af mara kom ind af døren og begyndte at prædke, det endte dog i at værten for kroen bedte ham om at gå, hvilket azariel fandt lidt morsom, men stadig prøvede han og holde respekten for præsten af mara.

Brýn vippede lidt frem og tilbage med kæberne. "Min familie er... rodet. Men det er en god familie. Vi er alle meget tæt knyttede... Og deler ud af vores viden til hinanden..." Hun så på ham og smilede svagt, som om hun forestillede sig at være i cisternen lige nu. Hun så næsten lykkelig ud.

Det tiltrak også hendes opmærksomhed da præsten blev smidt ud. Det var lidt synd for ham, men de prædikende præster kunne godt være ret irriterende nogen gange. Ligesom ham i Whiterun. Hun havde aldrig rigtigt fundet ud af hvad meningen var med det. Ville han have Talos tilbage? Det ville de alle.

Hun lod de havblå øjne glide over hans sværd. "Er det skyforge? Har Eorlund Grey-Mane lavet det?" Hun så imponeret ud. "Er det ikke svært at kæmpe med noget så... langsomt? og dødbringende, var hun lige ved at tilføje.

// Har du lyst til at peppe emnet lidt op? (: //

//jeg frisk xD //

han kiggede på det ''tja... med 5 års lærdom i at bruge det samt 1 år med The Companions lære man at bruge det til fulde, og med farkas hjælp har jeg lært at kunne kontrolere den til fulde, så det er næsten lige så hurtigt som en klinge der bliver holdt i en hånd, dog er det rigtigt at det er langtsomt, men det er efektivt'' han smilede lidt ''og hvis min modstander nu er for tæt og jeg ikke har mulighed for at trække mit sværd tag jeg mine knive her'' han lod en hånd om en af hans knive tæt ind på kroppen ''eller også kan jeg blot brække dens hals'' han smilede lidt mere og synes dette var mere underholdene end at se en præst blive smidt ud

Bryn så igen imponeret ud, men der var også noget andet i hendes øjne. Noget drillesygt og lusket. "Hvis din modstander er så tæt på at du bliver nød til at bruge knivene, har du også noget andet at tænke på."

Hun var i gang med at pille ved noget stearin på bordet, så derfor var det lidt af et overraskelsesangreb, da hendes smalle hånd pillede frem og rev en af hans knive til sig. Den hvislede da den blev trukket ud af sin skede, og glimtede i lyset da hun virvlede den rundt i luften. Hendes ansigt blev fortrukket i et muntert og selvtilfredst smil. "De vil være til lige så meget hjælp for din modstander, som for dig. Hvis denne da er smart nok."

Glæden over at se hans ansigtsudtryk måtte vente, for i samme øjeblik blev hendes opmærksomhed trukket et andet sted hen. En slank skikkelse med en hætte trukket ned i ansigtet kom løbende igenne kroen. Og denne var tæt forfulgt af tre vagter. Deres rustninger larmede lige så meget som deres råb, da de braste igennem bordene.

Bryn var lynhurtigt oppe at stå. Azariels kniv klirrede ned på bordet da hun slap den. Hun havde nået ay genkende skikkelser, inden den var væk. Det måtte have været Sapphire. Hvad havde hun dog nu lavet?! Bryn så næsten bange ud da hun kastede et blik på Azariel, og så skyndte sig ud af døren hvor vagterne og tyven lige var forsvundet ud af.

azariel rejste sig op og tog kniven hvor efter han fulgte med *tåbelig pige barn, at tag en kniv er problemet, for mens du nu skulle tag kniven er bordet der stadig til rådighed for mig at masse din spinkle krop* azariel viste at hans styrke ville masse den lille pige for an sig, men han kunne ikke lade vær med at følge efter hende, hans blik lod på hende mens han roligt løb bag hendes ryg, det var dog lidt tungt med sin rustning på, men stadig mulighed for at lære denne nye person at kende. .
''jeg viste ikke vores samtale var slut''

Brýn så bag sig, og stirrede overrasket på ham da han kom lige bag hende. Hun fik en rynke imellem øjenbrynene da hun prøvede at få øje på tyven og vagterne. "Jeg kan ikke bruge hele dagen på at snakke med dig." Hun lød irriteret og bekymret. Hvor var de dog henne? Hun måtte finde på en eller anden måde at hjælpe Sapphire med at slippe væk, uden at nogen fandt ud af det. Hvordan skulle hun kunne det, når hun havde en companion i ryggen?

Noget udtværet i kanten af hendes synsfelt fik hende til at vende sig om. De var på vej ned til kanalen. Brýn bandede opfindsomt og skyndte sig af sted. Sapphire ville vel ikke lede vagterne med om til the Ratway? Hvad nu hvis de fandt tilholdsstedet? Forbandede tøs! Hun satte efter dem uden at vende sig om for at se om krigeren var med. Det ville være nemmere hvis han bare blev tilbage. Hun trak hætten ned over ansigtet inden hun svang sig ud over gelænderet, og sprang ned af trapperne som en kat. Hvad i Akatosh's navn skulle hun gøre?